OM HØR


Historien

Hørplanten har en lang historie, som strækker sig flere tusinde år tilbage. I Ægypten var hør det foretrukne materiale til dragter og mumieindpakning. Hør spredte sig til Babylon, Grækenland, Romerriget og resten af Europa.

I Europa's stenalder blev hør brugt til reb og tøj.

I Skandinavien har man brugt hør siden bronzealderen. Efter spinderokkens introduktion i 1500-tallet steg produktionen.

Selvom hør mødte konkurrence fra bomuld i slutningen af 1700-tallet, har dets kvalitet og skønhed holdt det populært.

Under 2.verdenskrig fik hørren i Danmark en opblomstringsperiode pga. forsyningsvanskeligheder af andre materialer.

I dag oplever hør en opblomstning pga. fokus på kvalitet, naturlighed og miljøhensyn. Hør er et holdbart, æstetisk og miljøvenligt valg.


Materialet

Hellinne/100 % hør har mange gode egenskaber. Hørfiberen er en meget lang fiber i forhold til andre naturmaterialer og er derfor med til at gøre den utrolig stærk, selv tyndt vævet. Sugeevnen i hør er også i top, da hørren er hul i midten og kan derfor abosobere men også afgive fugt hurtigt. Desuden naturligt smudsafvisende, da hørren indeholder et lim, hvilket også er med til at give hørren den glansfulde overflade når det koldrulles.

Hør viskestykker er fremragende i køkkenet til at tørre glas og give sølv og krystal en smuk glans.

Hørtøj absorberer sved, hvilket fordamper hurtigt og dermed kommer tøjet ikke til at lugte, fordi bakterierne ikke kan nå at udvikle sig. Derfor kan hørtøj, som uldtøj hænges til luftning ude og behøver ikke vask så ofte.

Hørren har fået hård konkurrence fra enklere og billigere materialer, og mere end én gang har man troet, at den ville forsvinde helt. Men hørrens kvalitet og æstetiske værdi er gang på gang med til at gøre det aktuel.


Hvorfor vælge hør?

Der er mange gode grunde til at vælge hør både til dit hjem og som beklædning. Miljømæssigt og bæredygtigt ligger hørren højt, da den let dyrkes i det europæiske klima uden pesticider og ekstra vanding. 

Det er et slidstærkt tekstil, som ved ret pleje holder i mange år, generationer.